I Vestergade lå hobevis af værtshuse og gæstgivergårde, hvor tilrejsende fra landet overnattede. Holberg har i stykket ”Den 11. juli” givet en herlig skildring af det leben, der udfoldede sig i Vestergade ved terminstid.

Begynder man fra Gammel Torv, var den første gæstgivergård ”Sjælland”. Fra 1652 ejedes den af rådmand og sekretær i Tyske Kancelli, Bartholomæus Pedersen. Den må have haft et godt ry, for i 1682 boede den spanske gesandt her.

Gæstgivergården er i dag det nuværende ”Obels Gaard”. Det eksisterende forhus blev opført i 1796-97 og står i det væsentlige uændret. Stald- og pakhuskomplekset bagest på den store grund blev i 1936 erstattet af kontor- og lagerbygning af jernbeton opført for tobaksfirmaet C.W. Obel af arkitekt Frits Schegel. Deraf navnet ”Obels Gaard”.

I 1700-tallet brændte en stor del af kvarteret. Efter genopbygningen blev Vestergade et tilløbsstykke med sin nyklassicistiske arkitektur. Her slog det pæne borgerskab sig nu ned. 

I Vestergade 28 skrev Adam Oehlenschlæger i 1803 ”Guldhornene”. En rest af guldhornene er i 2004 dukket op i form af ørelokker (øreringe). De har været i slægten Guntzelnicks, nu Poulsens eje i 6 generationer, idet en tip-tipoldemor intetanende købte dem af den tyvagtige guldsmed Niels Heidenreich, der boede i kvarteret, nemlig på hjørnet af Larsbjørnsstræde og Studiestræde.

Man mener at have bevist, at ørelokkerne er af samme legering som de oprindelige Guldhorn. Smykkerne er nu skænket til Nationalmuseet og placeret i en montre ved siden af kopierne af Guldhornene.

Et familiemedlem i den Poulsenske familie har været ansat på klinikken i 34 år, så man kan sige, at ringen er sluttet her i kvarteret.